Sådan finder du ny musik

Går du også og lytter til det samme musik igen og igen, og er du efterhånden blevet lidt træt af, at du løber tør for musik på løbeturen fordi du kun har tilføjet 30 sange til din playliste – som konstant går på repeat? I så fald kan det være på tide at du begynder at udvide dine horisonter og finde noget nyt musik. Det er ikke altid så let som du måske går og tror, men vi har her samlet et par tips til, hvordan du bedst bærer dig ad.

Brug en streaming tjeneste

Hvis du er vild med at høre musik når du er på farten eller sidder og arbejder, er der stor sandsynlighed for at du allerede har en musik tjeneste på din mobil eller tablet af den ene eller anden art – vi har nemlig for længst sagt farvel til fysiske cd’er og budt den elektroniske musikverden ind i varmen. Disse streaming tjenester er oplagte hvis du ønsker at samle al din musik på et sted, men fungerer samtidig også som en fantastisk mulighed for at opdage ny musik. På langt de fleste tjenester, vil du nemlig blive anbefalet bands og musikere lig dem som du allerede lytter til, og der er altså god mulighed for at udvide din horisont.

Gå til lokale klubber

Hvis du er på jagt efter ny musik, hvorfor så ikke starte din søgen ude i den virkelige verden, rettere sagt dit lokalområde? Vi tør næsten garantere at der findes en eller anden form for lokal klub i din by, og du kan ikke kun ende med at finde musik og nye kunstnere som du synes om og kan tilføje til din playliste – du kan også hjælpe en ny musiker fra din landsdel på vej mod en stabil karriere og endda stifte nye venskaber.

Tjek hvilke koncerter der er i dit nærområde

Er det også ved at være længe siden at du sidst har taget til en koncert eller tager du måske altid kun til koncert for at lytte til de samle gamle bands og kunstnere som du efterhånden kender ud og ind? Så kan det være at det måske er på tide at prøve noget nyt. Undersøg først og fremmest dit lokalområde, og se om der er nogle kommende koncerter. Prøv at holde et åbent sind, også selvom at du ikke nødvendigvis har hørt om kunstnerne som spiller før – hvem ved, måske bliver du overrasket og går hjem med en god oplevelse og et nyt band eller en artist som du kan tilføje til din playliste.

Prøv noget nyt

Måske er der en grund til at du er løbet tør for musik – måske er det fordi at du har en tendens til at være kræsen med hvad du går og lytter til. I stedet for at lytte til det samme og det samme konstant, hvorfor så ikke prøve en ny genre? Selvom du måske ikke nødvendigvis er interesseret i visse genrer, kan du måske blive overrasket over, hvor berigende det kan være at udvide din horisont.